USA har gennemført første angreb i Yemen under Trump

Angrebet kostede angiveligt 14 militante livet. En amerikansk soldat mistede også livet i aktionen.

USA's præsident, Donald Trump, har givet grønt lys til et angreb, som amerikanske specialstyrker søndag har gennemført mod formodede al-Qaeda-støtter i det sydlige Yemen.

Mindst 14 mistænkte jihadister blev dræbt i aktionen, som også kostede en amerikansk soldat livet, skriver Reuters.

Angrebet markerer USA's første militære aktion i Yemen, siden Trump overtog præsidentposten 20. januar.

Han har lovet at optrappe USA's kamp mod islamistisk ekstremisme.

Lokale kilder fortæller AFP og Reuters, at et større antal civile også mistede livet i angrebet. Det skulle dreje sig om både kvinder og børn.

USA's militær har ikke kommenteret disse oplysninger. Ej heller er der blevet offentliggjort detaljer om, hvordan den amerikanske soldat mistede livet. Tre andre amerikanere meldes såret.

Søndagens amerikanske angreb var angiveligt rettet mod tre stammeledere med tilknytning til al-Qaeda.

Lokale vidner melder om, at der blev brugt Apache-kamphelikoptere i angrebet. De tre sårede amerikanere kom ifølge Pentagon til skade ved en "hård landing".

Ifølge de unavngivne kilder, som melder om civile dødsfald, var en af de dræbte datter af den amerikanskfødte tidligere leder af al-Qaeda i Yemen, Anwar al-Awlaki.

Han blev selv dræbt i et amerikansk droneangreb i 2011.

En borgerkrig i Yemen mellem de såkaldte houthi-oprørere og regeringsvenlige styrker har kostet flere end 7000 personer livet siden marts 2015.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.