Hjernen bag pakistansk skolemassakre meldes dræbt i angreb

Talibanleder Umar Narai, som var blandt de ansvarlige for massakren på 135 skolebørn i Peshawar, meldes dræbt.

Hjernen bag skolemassakren i Peshawar i december 2014, den pakistanske Talibanleder Umar Narai, er blevet dræbt i et amerikansk droneangreb i Afghanistan.

Det oplyser pakistanske og amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Umar Narai, der har været eftersøgt for massakren på 154 mennesker, heraf 135 børn, døde i Nangarhar-provinsen i weekenden, oplyser sikkerhedsfolk fra begge lande.

Narai blev dræbt sammen med fire andre fjendtlige krigere, siger pressesekretær Peter Cook fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en erklæring.

Ifølge pakistanske embedsmænd døde Umar Narai søndag, mens det amerikanske forsvarsministerium mener, han døde lørdag.

Begge parter siger, at han var blandt de ansvarlige for skolemassakren i Peshawar i det nordvestlige Pakistan.

16. december 2014 angreb ni medlemmer af gruppen Toheedwal Jihad Group (TWG), der er en del af Taliban i Pakistan, Army Public School, der drives af den pakistanske hær.

Her gik de bevæbnede mænd fra klasseværelse til klasseværelse og skød og dræbte børn helt ned til otte års-alderen. Massakren varede otte timer, før samtlige ni angrebsmænd var blevet dræbt.

Taliban har taget skylden for angrebet og sagt, at det var gengældelse for hærens offensiv mod ekstremister i stammeområderne.

Pentagon-pressesekretær Peter Cook oplyser videre, at Umar Narai ligeledes var ansvarlig for Taliban-angrebet på Bacha Khan University i den nordvestlige by Charsadda i januar i år samt angrebet på en luftbase i Peshawar i september sidste år.

Her blev henholdsvis 21 og 29 mennesker dræbt.

Ifølge Peter Cook understreger droneangrebet, der dræbte Narai, de fælles sikkerhedsinteresser, der deles af USA, Afghanistan og Pakistan i kampen mod terror.

- Kun gennem fortsat samarbejde vil det lykkes os at eliminere terroristernes tilflugtssteder i regionen, siger han.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.