Premierminister erklærer sig sejrherre i japansk valg

Den regerende koalition har vundet et flertal af sæderne i overhuset, meddeler premierminister Shinzo Abe.

Artiklens øverste billede
Shizuo Abe erklærer sig sejrherrer i japansk valg. Arkivfoto.

Japans premierminister, Shinzo Abe, erklærer søndag, at hans koalition har vundet et flertal af sæderne i Overhuset.

- Jeg er lettet over, at vi kan sikre mere end halvdelen af sæderne, har han sagt til tv-stationen TBS.

Premierministeren tolker stemmerne som et udtryk for, at vælgerne beder regeringen om "at accelerere Abenomics."

Abenomics er den økonomiske politik, som regeringen har ført.

Aggressive pengepolitiske lempelser, en fleksibel finanspolitik og strukturelle reformer skal skabe vækst og få bugt med deflationen i landet.

Deflation er faldende løn og priser, der fører til et fald i produktiviteten og beskæftigelsen. Det kan være særdeles ødelæggende for økonomien. Det er dog ikke lykkedes for alvor at komme problemerne til livs.

Alle stemmer ventes at være talt op mandag, og valgstedsmålinger har peget på flertal til regeringskoalitionen.

I nogle målinger står Abes parti, det Liberale Demokratiske Parti (LDP), og hans støttepartier sågar til at vinde to tredjedele af sæderne i Overhuset.

Det er afgørende, fordi det vil gøre det muligt at ændre den japanske grundlov. Det har Abe tidligere givet udtryk for, at han ønsker at gøre.

Formålet er at gøre op med Japans pacifistiske forfatning. Efter Anden Verdenskrig blev det skrevet ind i forfatningen, at landet skal afstå fra at gå i krig og deltage i at løse internationale konflikter. Begrænsningerne blev påtvunget landet af sejrherren USA.

Søndag antydede Abe dog, at der ikke vil ske større ændringer af forfatningen i hans regeringstid.

- Jeg mener ikke, vælgerne blev bedt om at tage stilling til forfatningen i dette valg, sagde han til TBS.

I valgkampen har regeringen fokuseret på økonomien og nedtonet spørgsmålet om en forfatningsændring.

Størstedelen af befolkningen er modstandere af at ændre forfatningen, forklarer Sadafumi Kawat, der er professor i statskundskab ved Tokyos universitet.

- Et to tredjedeles flertal betyder ikke nødvendigvis, at det er muligt for Abes regering at ændre forfatningen med det samme, siger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.