Dansker besøgte ofte terrorramt café i Dhaka

Danske Thomas Scheel har aldrig følt sig truet eller i fare, når han har været i Dhaka i Bangladesh.

Bangladesh er en nation i sorg, efter at landets hovedstad, Dhaka, fredag blevet udsat for et blodigt terrorangreb, der kostede mindst 20 personer livet.

Danske Thomas Scheel driver virksomhed i Dhaka og har ofte besøgt caféen, hvor terrorangrebet fandt sted.

- Alle er vrede over, hvad der er sket. Og der bliver bestemt ikke sympatiseret med de individer, der har gjort det her, siger han.

Et islamistisk angreb mod en café kostede mindst 20 civile og to betjente livet. Desuden blev seks gidseltagere dræbt.

I alt skulle ni italienere, og syv japanere være dræbt. Det oplyser myndighederne i de to lande. Udenrigsministeriet i USA beretter, at en amerikansk statsborger er dræbt. Seks gidseltagere blev dræbt, da politiets elitestyrker rykkede ind.

Ifølge Thomas Scheel er Bangladesh et land, der jævnligt oplever uro, men det er første gang, at landet oplever et så stort og koordineret angreb mod udlændinge.

- Jeg har altid følt mig sikker i Bangladesh. Det er aldrig noget, jeg har tænkt over. Bengalerne er meget venlige og imødekommende mennesker, så det har aldrig fyldt noget hos mig, fortæller han.

Han tilføjer, at fredagens hændelser ikke ændrer hans opfattelse af landet.

Thomas Scheel er bosat i Danmark, men bruger omkring halvdelen af året i Bangladesh. Han besøger jævnligt cafeen, hvor massakren fandt sted. Cafeen er et populært samlingspunkt for diplomater, udlændinge og middelklassefamilier.

- Det er et rigtigt dejligt sted, hvor der bliver lavet noget fantastisk mad i en fin atmosfære, siger han.

Premierminister Sheikh Hasina siger ifølge nyhedsbureauet Reuters om fredagens angreb, at myndighederne vil bekæmpe den terrortrussel, som er spiret og vokset i dele af hjemlandet.

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat har taget skylden for angrebet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.