Bombe dræbte flere civile på travlt marked i Afghanistan

Mindst otte er dræbt og 18 andre såret i et bombeangreb på et afghansk marked. Dødstallet frygtes at stige.

Mindst otte mennesker blev dræbt og 18 andre såret, da en bombe placeret på en motorcykel mandag morgen eksploderede på et fyldt marked i provinsen Badakhshan i det nordøstlige Afghanistan.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Alle ofrene er civile, siger Naweed Froutan, der er talsmand for provinsens guvernør.

Nogle af de sårede er i kritisk tilstand, og alle er bragt på hospitalet.

Ifølge talsmanden frygtes dødstallet at stige.

Imens sætter guvernøren i Keshim dødstallet en smule højere - nemlig til mindst ti dræbte og 30 sårede.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet i den fjerntliggende, bjergrige provins.

Omkring tre timer tidligere rystede et andet angreb Afghanistan. Her ramte en eksplosion en minibus i hovedstaden, Kabul.

Ifølge Indenrigsministeriet blev 14 nepalesiske sikkerhedsvagter, der arbejdede for den canadiske ambassade i Kabul, dræbt.

Eksplosionen blev forårsaget af en selvmordsbomber, der angreb bussen til fods.

Nepals premierminister siger, at han er chokeret over angrebet.

- Jeg udtrykker min dybeste medfølelse over for ofrene, skriver K.P. Sharma Oli på Twitter.

- Jeg beder til, at de sårede kommer sig hurtigt efter selvmordsangrebet i Kabul. Nepals regering fordømmer på det kraftigste hændelsen.

Angrebet er det første i Kabul, siden muslimernes hellige fastemåned, ramadanen, begyndte 6. juni.

Taliban har via sin talsmand, Zabihullah Mujahid, taget skylden for angrebet.

- Angrebet var rettet mod de aggressive kræfter i Afghanistan, oplyser Taliban på de sociale medier.

Mandagens angreb sker ti dage efter, at den amerikanske regering annoncerede, at USA øger sine luftangreb mod Taliban. Beslutningen er en markant styrkelse af den afghanske hær.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.