Nordkoreas diktator melder sig krigsklar i nytårstale

Den nordkoreanske leder finder sig ikke i provokationer fra det rivaliserende naboland.

Artiklens øverste billede

Ved nytårstid sidste år benyttede den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, lejligheden til at opfordre til fred mellem sit land og rivalerne fra Sydkorea.

Men meget kan ske på et år, og således kunne diktatoren i sin nyligt afholdte nytårstale meddele, at han er klar til at gå i krig, hvis rivaliserende lande, herunder Sydkorea,  ”provokerer”.

Forsoningen mellem Nord- og Sydkorea fik et knæk allerede i august. Det skete, da en landmine sprængte ved grænsen mellem de to lande og dræbte to sydkoreanske soldater. En hændelse som Nordkorea nægtede at tage ansvar for.

Det skriver det internationale nyhedsmedie AP.

I sin 30 minutter lange nytårstale fredag erklærede Kim Jong-un bl.a., at han vil fortsætte sit arbejde med at opnå fred på den koreanske halvø. Men på betingelse af ro og orden fra nabolandet.

»Hvis udefrakommende rivaler eller provokatører rammer os det mindste, tilgiver vi det ikke. Vi vil svare nådesløst tilbage,« siger han.

Der findes ikke meget offentlig information om Nordkoreas politiske mål. Det står dog klart, at landet ser Sydkorea og USA som sine største fjender.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde forskellige iagttagere forudset, at Kim Jong-un ville undlade alt for provokerende udtalelser i årets nytårstale, fordi landet ønsker at forbedre forholdet til Sydkorea og Kina, hvoraf sidstnævne er dets vigtigste økonomiske- og strategiske allierede.

Alligevel holdt diktatoren sig ikke tilbage fra at understrege Nordkoreas militære styrker, som lederen ikke er bange for at benytte, hvis han finder det nødvendigt.

»Sydkorea har øget mistilliden ved at foretage ensidige initiativer i processen om at skabe fred,« sagde Kim Jong-un ifølge AP.

Sydkorea giver Kim Jong-un svar på tiltale, da landets udenrigsministerium fredag meddelte, at det var åbent for samtaler med Nordkorea.

Det skriver Yonhap News Agency.

»Nordkorea bør tage til efterretning, at vi forsøger at udvikle koreanske relationer på tværs af vores to lande og skabe grundlaget for en fredelig genforening,« siger en uidentificeret embedsmand fra udenrigsministeriet ifølge Yonhap.

Kim Jong-un udelod ifølge AP at komme ind på atomvåben i sin tale.

Til gengæld lovede han at udvikle Nordkoreas døende økonomi og hæve levestandarden for de mange nordkoreanere, der lever i ekstrem fattigdom.

Kim Jong-uns tale var den fjerde i rækken, efter at han overtog titlen som Nordkoreas leder efter sin far i 2011.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.