Nyt hangarskib kan øge spændinger mellem Kina og USA

Kinas nye hangarskib er baseret på tegningerne fra landets første hangarskib.

Artiklens øverste billede
Kinas nye hangarskib er baseret på tegningerne fra landets første hangarskib, Liaoning (billedet), som styret i Beijing købte af Ukraine i 1998 og ombyggede og istandsatte.

Kina bekræfter, at det er ved at bygge et hangarskib på et tidspunkt, hvor dets nabolande frygter Beijings fremfærd i Det Sydkinesiske Hav.

- Hangarskibet er designet i Kina og bygges i havnen i Dalian, oplyser det kinesiske forsvarsministeriums talsmand, Yang Yujun.

Udenlandske militære analytikere og kinesiske medier har i flere måneder haft fokus på rapporter om hangarskibet.

- Kina har en lang kystlinje og et stort maritimt område, siger Yang.

Det nye hangarskib, der ikke er atomdrevet, er baseret på tegningerne fra landets første hangarskib, Liaoning, som styret i Beijing købte af Ukraine i 1998 og ombyggede og istandsatte.

Det tidligere sovjetiske hangarskib øgede dengang den "overordnede kampkapacitet for Kinas flåde til et moderne niveau", hed det i de officielle erklæringer. Det 300 meter lange fartøj er opkaldt efter den nordøstlige provins Liaoning, hvor Kinas vigtigste flådehavn ligger.

Meddelelsen om bygningen af det nye hangarskib kommer på et tidspunkt, hvor der er voksende spændinger mellem Beijing og Washington omkring kinesernes etablering af kunstige øer på koralrev og klippeskær i Det Sydkinesiske Hav.

USA siger, at folkeretten ikke tillader territorialt farvand omkring kunstige øer, der er bygget på tidligere undersøiske skær, selv om kineserne også har bygget landingsbaner og havne på stedet.

Der er udsendt blandede signaler om de kunstige øers betydning for Kinas territoriale krav i området.

USA er blevet kritiseret af kineserne for erklæringer om, at det amerikanske militær vil blive ved med at flyve og sejle i det omstridte hav og inden for den zone, som Kina gør krav på.

Zonen er 12 sømil omkring Spratly-øerne, der består af små øer, klippeskær, koralrev og undersøiske skær, som kineserne har udbygget. De fleste af de 600 øer og skær er oversvømmet ved højvande.

Ud over Filippinerne har Brunei, Malaysia, Taiwan og Vietnam territoriale stridigheder med Kina i Det Sydkinesiske Hav.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.