Eftersøgning efter AirAsia-ofre indstilles

I løbet af onsdag indstilles eftersøgningen efter passagererne, der var om bord på det AirAsia-fly, der styrtede ned i Javehavet i december sidste år.

Artiklens øverste billede
AirAsia-flyet styrtede ned i december 2014, og siden har en omfattende rednings- og bjærgningsaktion været i gang. Nu stopper den.

Søgningen efter ofrene, der var om bord på AirAsia Airbus A320-fly, der styrtede ned i Javahavet i december sidste år, bliver i løbet af onsdag indstillet.

Det skriver det britiske medie BBC.

Flyet styrtede ned med 162 mennesker om bord mindre end halvvejs inde i en to timers flyvning fra den indonesiske by Surabaya til Singapore den 28. december 2014.

Meldingen om at stoppe eftersøgningen kommer en dag efter, at det kom frem, at man havde fundet tre lige mere. De blev ifølge flere internationale medier fundet 130 meter fra, hvor størstedelen af flyets fragmenter blev hentet.

Hidtil har man ifølge BBC bjærget 106 af de 162 ofres kroppe, hvilket betyder at flere kroppe formentlig fortsat befinder sig på havbunden. Det har også medført, at mange af ofrenes pårørende fortsat har opfordret myndighederne til at prioritere bjærgningen af deres familiemedlemmer.

Men selvom der stadig er 56 mennesker, der stadig er forsvundet, så har man besluttet at indstille eftersøgningen.

Tony Fernandez, som er flyselskabets administrerende direktør, har udtrykt, at han er tilfreds med den indsats, der er blevet gjort for at finde de forsvundne passagere.

"Vi har været succesfulde... At få mere end 50 pct. kan betragtes som en stor succes," sagde han til BBC.

Samtidig tilføjede han, at eftersøgningen ikke kunne blive ved i en uendelighed.

Nogle af familierne til dem, der mangler at blive fundet, er utilfredse med, at eftersøgningen slutter onsdag.

En bror til en af de passagerer, som ikke er blevet fundet, har fortalt til BBS, at han og mange andre pårørende ønsker, at eftersøgningen skal blive ved.

"Vi vil aldrig holde op med at vente," sagde han blandt andet til det britiske medie.

Der har været mange usikkerheder omkring flyets nedstyrtning, og hvad årsagen til den var.

Sidst i januar fandt de indonesiske efterforskere frem til, at AirAsia-flyet formentlig blev styret af andenpiloten da det styrtede ned i Javahavet.

Det er ved hjælp af flyets sorte bokse, at man har fået klarlagt, hvad der skete op til styrtet. Imidlertid har medierne ikke fået flere detaljer om, om uvejr, tekniske fejl eller noget helt tredje kan have været skyld i, at flyet steg så pludseligt.

Den ledende efterforsker har udtalt til Reuters, at flyet overholdt alle regler, da det lettede. Flyet var i god stand, og vægten overskred ikke det tilladte, da det fløj i sin flyvehøjde på vej til Singapore fra Indonesien.

Kort før styrtet bad piloten om at få lov til at flyve højere for at undgå et uvejr. Det fik han dog i første omgang ikke lov til, og derfor har der været spekulationer om, hvorvidt voldsomt vejr kan være skyld i styrtet.

Efter hvad medierne har fået at vide indtil nu, udelukker efterforskerne hverken det ene eller det andet scenario. Fakta er, at flyet "stallede", altså mistede opdrift, fordi det steg hurtigere og stejlere, end flyet egentlig er i stand til, og dermed styrtede det ned.

På stemmeoptageren fra cockpittet kan man gentagne gange høre en "stall"-advarsel, mens piloterne forsøger at få kontrol over flyet igen.

Midt i januar havde de indonesiske efterforskere en foreløbig rapport om styrtet parat. Denne rapport er dog ikke blevet offentliggjort, og det bliver den formentlig heller ikke.

"Den vil ikke blive fremlagt for offentligheden, men er kun henvendt til de lande, der er involveret," sagde Tatang Kurniadi, som leder Indonesiens Nationale Komité for Sikker Transport.

Først når den endelige rapport foreligger, vil den blive offentliggjort, lyder det fra komitéen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.