Eftersøgningen af MH370 er genoptaget

Et sydligt område af Det Indiske Ocean skal gennemsøges for rester fra mystisk flystyrt.

Los Angeles

Efter en måneds pause er eftersøgningen af det forsvundne passagerfly MH370 mandag blevet genoptaget i Det Indiske Ocean, skriver Wall Street Journal.

Pausen er blevet brugt til at indkredse et område i det store hav, hvor eftersøgningen skal have sit fokus. Området er i den sydlige del af Det Indiske Ocean næsten 3000 km vest for den australske kyst.

En gruppe af uafhængige eksperter har udpeget området ud fra en teori om, at MH370 fløj længere og hurtigere, end det hidtil har været antaget.

"Derfor er det mest sandsynligt, at flyet befinder sig i den mere sydlige del af undersøgelsesområdet," siger Tim Farrar, der er amerikansk satellit-ekspert. 

Det er netop satellit-teknologi, der er blevet brugt til at indkredse det nye område, der skal underkastes en grundig eftersøgning. Undersøgelsesfeltet er inden for det område, man oprindeligt kaldte for et "høj-prioritetsområde" i eftersøgningen af dele fra Malaysian Airlines-flyet.

Området er dog omkring 68.000 km2 stort og derfor svært at eftersøge grundigt. Til sammenligning er Danmark omkring 43.000 km2 stort.

Men skiftet i fokusområde for eftersøgningsholdet har også sine udfordringer. Vejrforholdene i den sydligere del af Det Indiske Ocean gør det vanskeligt for eftersøgningsfartøjerne at operere i området, der er meget stormfuldt.

I første omgang er det to skibe, der skal stå for eftersøgningen af flyet, der på mystik vis forsvandt i starten af marts måned tidligere i år.

Det drejer sig om skibene Fugro Discovery og GO Phoenix, der ved at sende lydbølger 5000 meter ned på havbunden skal søge efter vragdele fra MH370.

Lederen af eftersøgningsholdet, Peter Foley fra det australske departement for transportsikkerhed, har tidligere udtrykt forsigtig optimisme i forhold til, at holdet kan finde noget fra det forulykkede fly.

Optimismen kommer blandt andet på baggrund af, at eftersøgningsholdet har fået tilføjet en sonar-specialist, der var med til at finde det forsvunde Air France-fly AF447, der styrtede ned over Atlanterhavet i 2009, men først blev fundet i 2011.

MH370 forsvandt 8. marts efter at være lettet fra lufthavnen i malaysiske hovedstad Kuala Lumpur med retning mod Beijing i Kina. Teorien er, at flyet pludselig ændrede kurs mod syd og til sidst endte med at styrte ned.

Siden har en massiv eftersøgning forsøgt at finde frem til, hvor resterne af MH370 befinder sig nu. Indtil videre har eftersøgningen afdækket omkring 110.000 km2 uden at finde flyet.

239 mennesker var ombord på MH370. De er alle erklæret døde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.