Miniubåd afbrød eftersøgningsmission før tid

Ekstrem dybde giver undervandsdronen, der leder efter passagerfly MH370, store problemer.

Artiklens øverste billede
Topografien (en detaljeret beskrivelse i tekst, billeder, kort og statistik af en geografisk lokalitet eller et område, red.) i eftersøgningszonen er meget usikker. Nogle steder er der tegn på, at der blot er 200 meter til havbunden, mens man andre steder skal hele 7.600 meter ned for at støde på bunden. Men man ved det ikke med sikkerhed, og man ved heller ikke, hvor blød havbunden er i det pågældende område.

Los Angeles

Den knap fem meter lange, gule undervandsdrone Bluefin-21 er blevet det mest centrale værktøj i eftersøgningen af den forsvundne Boeing 777 fra Malaysia Airlines.

Eftersøgningen af ruteflyet, der forsvandt den 8. marts, foregår nemlig nu under vand og eftersøgningszonen er begrænset til et område på omkring 600 kvadratkilometer af havbunden i Det Indiske Ocean.

En miniubåd af typen Bluefin-21 er knap fem meter lang, vejer 750 kilo og kan nå ned i en dybde på 4,5 kilometer under havoverfladen.

Men førstedagen med den avancerede undervandsdrone i aktion gav den australsk-anførte eftersøgningsindsats nye problemer. 

Grænsen blev nået

Det Indiske Ocean rummer nemlig lange bjergrygge og dybe bassiner i et meget varieret terræn, og efter seks timer under vand nåede dronen ned til et område, hvor dybden er over 4.500 meter.

Her er trykket på mere end 450 atmosfære, og det er lige på grænsen til, hvad dronen, som kortlægger havbunden, kan klare, lyder meldingen fra myndighederne.

Dermed måtte man afbryde dagens kortlægning - som var programsat til 16 timer - efter blot seks timer.

Topografien (en detaljeret beskrivelse i tekst, billeder, kort og statistik af en geografisk lokalitet eller et område, red.) i eftersøgningszonen er meget usikker. Nogle steder er der tegn på, at der blot er 200 meter til havbunden, mens man andre steder skal hele 7.600 meter ned for at støde på bunden. Men man ved det ikke med sikkerhed, og man ved heller ikke, hvor blød havbunden er i det pågældende område.

Ukendte forhold

Det pågældende område skal i stedet kortlægges med et andet amerikansk undervandsfartøj, der kan fungere i dybere farvand.

Bluefin-21 kan dog fortsat komme i aktion igen i andre områder, lyder meldingen.

Det afhænger af dybdeforholdene.

Problemet er, at efterforskerne ikke har detaljerede kort over havbunden i Det Indiske Ocean, som rummer lange bjergrygge og dybe bassiner i et meget varieret terræn.

Plæneklipper-mønster

Man regnede forsigtigt med dybder på ca. 4.200 meter, da Bluefin-21 blev sendt ned i dybet, men der er tilsyneladende længere ned til bunden end hidtil antaget.

Undervandsdronen er udstyret med søgeudstyr som sonar og videokamera til at kortlægge havbunden. Sonar er en akustisk teknik til at opspore og bestemme afstand og retning til genstande under vand.

Dronen, som vejer 750 kilo, svæver under havoverfladen og bevæger sig frem og tilbage i et plæneklipper-mønster, så hele havbunden i eftersøgningszonen kortlægges.

Mudret bund

Det vurderes, at flyvraget kan ligge på alt fra 200 meter til over syv kilometers dybde ud for Australiens vestkyst.

Det er langt fra sikkert, at flyvraget ligger på selve havbunden, da denne kan være så ekstrem blød, at vragdelene ligger under adskillige meters mudder.

Hvis det er tilfældet, så kan det give Bluefin-21 ekstra problemer, fordi flydelene dermed kan være usynlige for dronen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.