Reformerne udeblev under Hu Jintao

Kinas afgående præsident, Hu Jintao, der besøger Danmark om få uger, har præsideret over et årti med økonomisk vækst kombineret med indskrænkninger i den personlige frihed.

Artiklens øverste billede
Kinas Præsident Hu Jintao.

Da Kinas præsident, Hu Jintao, i 2002 blev valgt til posten som leder af Kinas Kommunistparti, var der blandt en række Kina-eksperter konensus om, at duoen Hu Jintao og Wen Jiabao ville genstarte de politiske reformer, der havde ligget stille i 13 år efter Tiananmen-massakren i 1989.

Utrolig vækst

Et årti senere er forudsigelserne blevet gjort til skamme. Hu Jintao fremstår i dag som en konservativ, teknokratisk leder, der ikke har formået at sætte sig definitivt igennem inden for et bestemt politisk område.

Hu Jintao har præsideret over et årti med en næsten utrolig økonomisk vækst.

Det Kina Hu Jintao overtog i 2002, var langt mindre udviklet og komplekst end Kina i dag, hvor mere end halvdelen af Kinas befolkning bor i dag i byer.

Især over for Kinas landbefolkning er det lykkedes Hu Jintao og hans folkekære premierminister, Wen Jiabao, at forbedre levevilkårene.

Som noget af det første fjernede Hu og Wen fokus fra Kinas byer og ulovliggjorde en række vilkårlige og urimelige skatter, landbefolkningen var underlagt.

De gjorde samtidig skolegang gratis i de fattigste områder. Begge dele har vundet dem stor popularitet i den brede befolkning.

Mere korruption

Men samtidig tårner problemerne sig op for den kommende generation af ledere.

Trods forsøg på at komme Kinas omsiggribende korruption til livs, er virkeligheden i Kina anno 2012, at landet har overgået sig selv i at favorisere magthaverne og deres familiemedlemmer via en statssektor, der er blevet betydelig styrket.

Vage forsøg på at indpode en højere moral i Kommunistpartiets mere end 80 mio. medlemmer er mislykket, og Hu Jintaos eget moralkodeks – De Otte Dyder og De Otte Synder - fra hans første periode som partiformand synes i dag stort set glemt – både af partiet og befolkningen.

Ingen politisk reform

Eksperter er i dag enige om, at der stort set kun har været tale om tilbageskridt i forhold til de politiske reformer, som mange anser for nødvendige på lang sigt, hvis Kina fortsat skal udvikle sig og vokse sig endnu mere stabilt.

De spæde tiltag, der i 1990’erne kunne have skubbet landet i en mere liberal, demokratisk retning har ikke udviklet sig yderligere, om end landets lovkompleks er betydelig mere udviklet end tidligere.

Og Kommunistpartiet forbliver en sort boks, hvis beslutningsprocesser er skjult for omverdenen.

Den øgede kompleksitet i lovgivningen er dog blevet modsvaret af klart større magtbeføjelser til politi og sikkerhedsmyndigheder.

Overvågningen af det kinesiske samfund i dag langt mere udbredt, end da Hu Jintao trådte til. Det skyldes dels udbredelsen af smartphones i Kina, der har gjort det muligt for almindelige mennesker at kommunikere via internettet.

Hundreder af millioner kinesere bruger i dag sociale medier, men myndighederne har hidtil formået at kontrollere informationsstrømmen så tilstrækkelig effektivt, at internettet i dag ikke udgør en reel trussel mod partiets magtmonopol.

Storebrorsamfund

Siden den seneste partikongres har begrænsningerne især været udtalt. Selvom Kina også i 1990’erne fængslede dissidenter og aktivister, har styret især i de seneste fem år slået hårdt ned på anderledestænkende.

Under medlem af det ni mand store stående udvalg i politbureauet, Kommunistpartiets højeste organ, har Zhou Yongkang – efter alt at dømme med Hu Jintaos billigelse – som ansvarlig for sikkerhed strammet grebet gevaldigt.

Han har blandt andet styrket censuren af kinesisk presse og under Hu Jintao har partiet gentagne gange slået ned på tv-programmer, hvis udsendelser konservative kræfter i partiet anså for umoralske – typisk dating-shows, der efter vestlig målestok og sammenlignet med Kinas egen virkelighed er tamme men populære i befolkningen.

Samtidig har Kinas internationale stilling gjort landet mindre modtagelig for udenlandsk kritik. I modsætning til 1990’erne, hvor Kinas daværende præsident Jiang Zemin ønskede at få OL til Kina og få landet optaget i verdenshandelsorganisationen WTO, kunne intet forhindre  fængslingen i 2009 af den berømte systemkritiker Liu Xiaobo, der senere modtog Nobels Fredspris.

Etniske spændinger

Heller ikke Kinas etniske problemer er blevet løst under Hu Jintao. Efter en række opstande i Tibet og Xinjiang i 2008 og 2009 og i løbet af de seneste år i de samme områder, har Kina som tidligere svaret igen med at øge sikkerhedsopbuddet.

Hu Jintao var selv partichef i Tibet under den tibetanske opstand i Lhasa i 1989, og hans håndtering af situationen da synes ikke at have udviklet sig betydeligt.

I stedet synes Beijings svar at have været et forsøg på at sinificere de to områder og skærpe overvågningen af de etniske grupper i byerne – en politik, der er blevet mødt med yderligere vrede og utilfredshed. Denne utilfredshed har senest manifesteret sig ved selvafbrændinger i tibetanske områder.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.