Japan vil styrke forholdet til Sydkorea
Den japanske premierminister, Taro Aso, blev modtaget af Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, da han i dag indledte et besøg i nabolandet.
Øverst på dagsordenen står den økonomiske krise, der har ramt de to storeksporterende sydasiatiske lande hårdt. Men også Kinas hurtigt voksende økonomiske og politiske indflydelse i regionen og på globalt plan kommer til debat ligesom Nordkorea og dets atomprogram.
Målet for Taro Aso er at styrke det økonomiske samarbejde mellem de to lande for bedre at komme gennem den økonomiske krise.
Både Taro Aso og Lee Myung-bak har oplevet en stærk nedgang i deres popularitet i takt med, at den økonomiske krise er taget til i styrke.