Fortsæt til indhold
Asien

Mumbais 10 dødbringere identificeret

<p>De indiske myndigheder har frigivet navnene på og billeder af de 10 terrorister, der i løbet af tre dage dræbte mere end 160 mennesker i Mumbai.</p>

Den 26. november angreb mindst 10 terrorister flere forskellige steder i Mumbai. Kampene begyndte ud på aftenen og varede i tre dage. I løbet af de tre dage mistede mere end 160 mennesker livet, og terrorangrebet har alvorligt forværret Pakistans og Indiens relation.

Det er nemlig kommet frem, at terroristerne har stærke forbindelser til Pakistan. Det skriver CNN-IBN, der er CNN's indiske samarbejdspartner.

Her er listen over de 10 terrorister, der alle er i 20'erne, og hvor de angreb. Desuden står også anført, hvor de angiveligt skulle have boet i Pakistan.

Chhatrapati Shivaji Terminus/Victoria Terminus train station

1. Mohammed Ajmal Amir Kasab fra Okara i Punjab-provinsen i Pakistan. 21-årige Kasab er den eneste overlevende terrorist, og han sidder fortsat bag lås og slå.

2. Ismail Khan fra Dera i Pakistan

Taj Hotel

3. Hafeez Arshad fra Multan, Pakistan

4. Javed også fra Okara i Punjab-provinsen

5. Shoaib fra Narowal Sialkot, Pakistan

6. Nazeer fra Faizalabad i Pakistan

Chabad House/Nariman House

7. Nasir ligeledes fra Faizalabad

8. Babbar Imran fra Multan i Pakistan

Hotel Oberoi-Trident

9. Abdul Rehmanfra Arafwala i Multan Road

10. Fahadullah fra Bipalpur Taluka