Analyse: Verden håber, at det igen kan lykkes at begrænse FN's ældste konflikt
Indien har bombet i Pakistan som svar på et terrorangreb i Kashmir. En åben krig kan føre uoverskuelige konsekvenser med sig. Men katastrofen er før blevet afværget.
FN’s ældste konflikt er blusset op igen, som den har gjort adskillige gange, siden de første skud blev løsnet i oktober 1947.
Som sædvanligt er spørgsmålet, om konflikten kan begrænses, som det konsekvent er sket i dette århundrede, når der er blevet skruet op for fjendtlighederne. Eller om verden står foran en krig mellem to atommagter med delstaten Kashmir som omdrejningspunkt.