Interpol arresterer tusinder af it-forbrydere på en uge i historisk operation
40.000 kinesiske it-svindlere er sendt fra grænseområdet i Myanmar til retsforfølgelse i Kina.
Søndag den 25. november kom en forhutlet gruppe mennesker ind i Thailand fra Myanmar.
32 fra Sri Lanka, fem fra Nepal, en russer og en malaj.
De var stukket af fra et illegalt callcenter.
De blev fundet af en grænsepatrulje, sat i kontakt med deres ambassader og sendt hjem under en plan kaldet The National Referral Mechanism (NRM). Den er skabt, fordi myndighederne oftere og oftere møder sager af denne type: ulykkelige og uheldige mennesker, der er blevet lokket i en fælde og tvunget til at arbejde som it-svindlere i hemmelige, lukkede centre – ofte sammen med hundredvis af andre i samme situation.
Der er sket et skred.