Fortsæt til indhold
Asien

Xi Jinping sender et signal til Donald Trump om fire røde linjer, som ikke må overskrides

Xi Jinping stjæler billedet under en 10 dage lang diplomatisk offensiv i Sydamerika.

Mange internationale medier kalder det en charmeoffensiv.

Det charmerende er svært at få øje på i Washington, hvor Xi Jinpings diplomatiske fremstød i Sydamerika i bedste fald ses som en ukomfortabel forstyrrelse eller provokation i USA’s baghave på et følsomt tidspunkt.

Den kinesiske præsident åbnede og lukker sin 10 dage lange tur med officielle besøg i Peru og Brasilien. Indimellem positionerede han sig som hovedaktør på to store internationale konferencer: Stillehavs-sammenslutningen APEC’s topmøde i Perus hovedstad, Lima, og G20-topmødet i Rio de Janeiro.