Kina stormer ind i en ny trecifret milliardindustri i Asien
Den kinesiske regering har søsat et pilotprojekt på ferieøen Hainan, der skal gøre Kina til en uundgåelig destination for en ny type turister, der i dag valfarter til flere af Kinas nabolande.
Når man lander i Bangkoks travle Suvarnabhumi Lufthavn, kan man i et roligt hjørne mellem vekselboder, biludlejningsselskaber, simkortudbydere, døgnkiosker og kaffebarer spotte to åbne repræsentationskontorer med bløde stole og en afslappet atmosfære.
Her sælger de hverken snorkelture eller hop on hop off-billetter. Nej, de repræsenterer en ny form for turisme, der buldrer frem i Thailand. Og som nu også breder sig i Asien.