Melorm i isvaflen og andre delikatesser: Man spiser da insekter
Singapore har netop godkendt 16 insektarter som menneskeføde.
»Tjener, der er en flue i min suppe.«
Den gamle vittighed kan blive vendt på hovedet i den nye verden: »Tjener, der er ingen fluer i min suppe.«
Insekterne kommer. Også på en restaurant og et supermarked nær dig.
Som snack, som krydderi, som ingrediens i forretter, hovedretter – og desserter.
Singapore har som et af de første lande i verden udarbejdet et regelsæt med specifikke standarder for godkendelse af insekter som menneskeføde. Listen indeholder 16 arter såsom melorme, larver, græshopper, fårekyllinger, silkeorme, møl og honningbier. De kan få plads ved middagsbordet i forskellige definerede stadier: som larver, som pupper, som udvoksede insekter – og ikke mindst som pulver.
Melorm i isvaflen
I august sendte det første selskab et produkt på gaden efter at være blevet godkendt efter det nye – og ganske stramme – regelsæt. Produktet: melorme. Den første kunde var en moderne isbar, hvor der nu i en eller anden form vil kunne fås melorme-kugler til isvaflen.
»Efter 16 lange dage med grundig inspektion og testning af Singapore Food Agency (SFA) er vi glade for at kunne meddele, at vores spiselige insekter, melorme, er blevet godkendt til salg. Inden for en time efter godkendelsen solgte vi til vores første kunde, Singapores isbar Tom’s Palette – The Ice Cream Shop,« meddelte selskabet Insectyumz – Insect Food den 8. august.
Insectyumz tilbyder nu 500 grams pakker med melorme til restauranter, hoteller og cafeer i Singapore.
Processen med at nå dertil har været lang og trang. Selv om FN’s fødevareagentur, FAO, skønner, at omkring 2 mia. mennesker jævnligt spiser insekter, er det en tricky proces at overbevise den moderne verden om, at kakerlakker, larver og lopper er velegnet menneskeføde. Vejen til at se dem som delikatesser er endnu længere.
Derfor blev processen med at standardisere reglerne gennemført med ekstraordinær nidkærhed, og den oprindelige tidsplan skred med mere end et år.
Krav til sikkerheden
Det handler selvfølgelig om at sikre, at produkterne er lige så ufarlige som alt andet, der ruller gennem køkkenregioner i restauranter, hoteller og lejligheder. Dokumentation er helt fundamentalt. Insekter til menneskeføde må ikke hentes i naturen, men skal importeres fra eller opdrættes i regulerede virksomheder med fødevaresikkerhedskontrol.
Der er en stribe andre specielle krav. For eksempel til emballagen. Ingen må efterlades i tvivl om, at et produkt indeholder insekter.
Singapore er interessant i et større perspektiv, fordi hele verden forsøger at udvikle standarder for at bringe insekter ind i den daglige menu som foreslået af FAO. EU arbejdede med problemstillingen i årevis, inden der sidste år blev givet grønt lys for fire insektarter: to slags melorme, græshopper og fårekyllinger – enten som frosne, tørrede eller pulveriserede.
Bystaten Singapore har ingen tradition for at spise insekter. Men Singapore er et samfund med mange folkeslag, køkkener af enhver slags og en masse unge mennesker, som er parat til at prøve noget nyt. Det er en bykultur i den industrialiserede verden, hvor globale trends hurtigt afspejles begge veje. Udviklingen i Singapore vil give et signal om spiselige insekters muligheder i en global sammenhæng.
Fødevaresikkerhed og forsyningskæder er én ting. En anden er de kommercielle aspekter. Mange af de potentielle producenter og sælgere, som Singapore-avisen The Straits Times har talt med, klapper dog hesten. Vil forbrugerne overhovedet være med, er der økonomi i markedet, hvad er risici som producent, importør eller sælger?
Derfor er insekter godt
FAO giver i et papir om emnet fire gode grunde til bringe insekter ind i den menneskelige fødekæde.
1. De er næringsrige. De giver energi, fedt, protein og fibre, og kan de være gode kilder til næringsstoffer som zink, calcium og jern. Insekter kan også være en alternativ proteinkilde til konventionelt kød. En sammenligning af oksekød og melorme viser, at mens fedtindholdet i oksekød er højere end i melorme, indeholder melorme generelt flere vitaminer.
2. De er miljømæssigt bæredygtige. Insektopdræt udleder betydeligt færre drivhusgasser end de fleste andre animalske proteinkilder og kræver betydeligt mindre vand end husdyropdræt. For eksempel bruger fårekyllinger 12 gange mindre foder end kvæg til at producere den samme mængde protein.
3. De giver økonomiske muligheder. Spiselige insekter giver levebrød til lavere sociale klasser og i bysamfund, fordi insektdyrkning kræver minimal plads og produkterne er nemme at transportere.
4. Insekter er en underudnyttet ressource. Verdens befolkning vokser, og insektopdræt kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel på protein og næringsrig føde.
For nogle år siden udsendte FAO en hitliste over de mest populære insektarter blandt folkeslag, som allerede har insekter på menuen.
Opgjort efter popularitet er cirka halvdelen biller (31 pct.) og larver (18 pct.). Derefter følger bier, hvepse og myrer (14 pct.), græshopper og fårekyllinger (13 pct.). Der er 10 pct. i kategorien lus, lopper og cikader – og 2 pct. vil faktisk rigtig gerne have en flue i deres suppe.