Fortsæt til indhold
Asien

Kinesiske og russiske militærfly sammen i Beringsstrædet for første gang

Canadiske og amerikanske jagerfly er sendt på vingerne for at identificere russiske og kinesiske fly tæt på Alaska.

USA erkendte, at operationen var legal og »ikke udgør en trussel«, som den fælles amerikansk-canadiske kommandoenhed NORAD formulerede det i en erklæring.

Alligevel lagde USA ikke skjul på en generel bekymring, efter at jagerfly fra Norad i slutningen af juli havde lokaliseret kinesiske og russiske jager- og bombefly i Beringsstrædet, der adskiller Alaska fra Rusland. Det er første gang, kinesiske militærfly er set sammen med russiske så langt fra Kina og så tæt på USA efter at være lettet fra samme base i det nordøstlige Rusland.