18 omkommer under flyulykke i Kathmandu lufthavn
Der er fundet 18 døde, efter passagerfly forulykker under start fra Kathmandu lufthavn i Nepal ifølge medie.
Der er fundet 18 døde, efter et passagerfly forulykker under start fra Kathmandu lufthavn i Nepal, rapporterer et lokalt medie.
Det mindre fly, der onsdag skulle have været til Pokhara med 19 personer om bord er forulykket under afgang fra den internationale lufthavn i Kathmandu.
Det skriver avisen Kathmandu Post.
Flyets pilot er tilsyneladende den eneste overlevende. Han er i stor hast blevet kørt på hospitalet, oplyser lufthavnen.
Flyet er kørt ud over startbanen og er brudt i brand ifølge avisen.
Der kan ses røg stige op uden for lufthavnen, og politi og brandfolk er i gang med at bekæmpe en brand.
Flyet er fra selskabet Saurya Airlines.
Ulykken er sket cirka klokken 11 onsdag formiddag lokal tid.
Her skulle flyet havde været til Pokhara, der er en af Nepals mest populære turistbyer.
Øjenvidner siger, at flyet kom kørende fra den sydlige ende af startbanen, og at flyet pludselig vippede med vingerne, som ramte startbanen. Det fik flyet til at bryde i brand.
Det næste, der skete, var, at flyet faldt i en slugt på den østlige side af startbanen.