Fortsæt til indhold
Asien

Årets bryllup forarger, men det er et hit på de sociale medier

To af Indiens rigeste familier bliver gift ind i hinanden.

Det har været glans og glamour på et niveau, der overgår royale bryllupper og har sat nye standarder for, hvordan verdens rigeste flekser deres rigdom i 2020’erne.

Det ligner ikke bare årets bryllup – men årtiets. Store dele af verden har fulgt med i månedsvis i forberedelserne og de luksuriøse fester, inden Anant Ambani, søn af Asiens rigeste mand, Mukesh Ambani, i fredags officielt blev viet til Radhika Merchant, datter af farmaceut-milliardærerne Viren og Shaila Merchant.