Fortsæt til indhold
Asien

Deepfakes skaber ballade i den indiske valgkamp

Indiske Bollywood-stjerner misbruges i falske valgvideoer.

I bredt publicerede videoer kritiserer to af Indiens stjerneskuespillere premierminister Narendra Modi og beder vælgerne om at stemme på oppositionen.

Ikke nogen unormal situation i en valgkamp. Problemet er blot, at begge videoerne er manipulerede. De er såkaldte deepfakes – tidens engelsksprogede udtryk for digitalt forfalskede videoer og fotos. De er blevet genereret via kunstig intelligens ud fra videoer optaget i helt andre situationer og med helt andre formål.