Markant kinesisk vækst i eksporten skaber bekymring i Bruxelles og Washington
Kinas vækst er godt for verdensøkonomien, men presser industrien i USA og EU.
Kinas vækst holder bogstaveligt talt hjulene i gang. Som verdensøkonomiens vækstlokomotiv vil Kina også i 2024 tegne sig for omkring en tredjedel af den samlede globale vækst.
Men samtidig lægger den buldrende kinesiske eksport et hårdt pres på industri og erhvervsliv i USA og EU.
Begge steder tages der nu politiske forholdsregler for at begrænse den kinesiske fremdrift og beskytte nationale industrier. Samtidig er beslutningstagerne klar over, at der er en risiko ved at rokke ved de skrøbelige globale balancer, og at nye restriktioner og stramme regler kan forekomme direkte modsætningsfyldte i forhold til den grønne agenda.