Fortsæt til indhold
Asien

Dragebørn skal skabe kinesisk babyboom

Hospitaler og fødeklinikker i Singapore er klar til et stigende antal fødsler i dragens år.

Hospitaler åbner nye afdelinger. Fødeklinikker ansætter flere varme hænder, og fra ammehjælp til agenturer for barnepiger og kogekoner forbereder en hel branche sig på et jubelår.

Måske endda et år, der kan bremse faldet i fødsler, befolkning og fertilitetsrater.

Den 10. februar går den kinesiske verden med omliggende samfund ind i det nye år. Det er dragens år, og det varsler en betydelig stigning i antallet af fødsler.