Thailand styrer mod en helt ny politisk fremtid
Dramatisk dag i Thailand, da kuppet premierminister vendte hjem efter 15 års eksil, og landet fik en ny premierminister.
BANGKOK
Efter 15 år i eksil i Dubai vendte Thailands kuppede ekspremierminister og multimilliardær Thaksin Shinawatra tilbage til sit fædreland – og blev sendt direkte i fængsel efter en nøje tilrettelagt drejebog.
Det skete på en af de mest bemærkelsesværdige – blandt mange – dage i thailandsk politik.