Fortsæt til indhold
Asien

Kinas udenrigsminister afsat – men hvor er han blevet af?

Kinas udenrigsminister, Qin Gang, blev tirsdag afløst af Wang Yi. Der er stor mystik om Qin Gang, der har været forsvundet i en måned.

BANGKOK

Kinas udenrigsminister, Qin Gang, blev tirsdag afsat, efter at han i en måned ikke har vist sig offentligt trods voldsom international diplomatisk travlhed i landet. Den ellers meget synlige Qin Gang har været forsvundet siden slutningen af juni og er blevet erstattet af andre under en stribe af officielle internationale møder, hvor han skulle have deltaget.

Han blev tilsyneladende fyret under et ekstraordinært krisemøde blandt Folkekongressens politiske ledere i den stående komité. Det bidrager til mystikken, at meddelelsen om hans afgang ikke rummede nogen begrundelse.

Qin Gang erstattes af tidligere udenrigsminister Wang Yi. Så sent som i december var rokaden omvendt, da Wang Yi blev afløst af Qin Gang.

Artiklens emner
Wang Yi