- For abonnenter
Med valget af Xi vinker Kina farvel til arven efter Deng Xiaoping
Kina fortsætter centraliseringen med nye institutioner under Xis kontrol.
BANGKOK
Med den formelle edsaflæggelse i Folkets Store Hal efter en timelang afstemning, der endte 2.952-0, er Xi Jinping gået ind til sin tredje periode som Kinas præsident. Dermed er han på vej til at blive den længst siddende leder af det kommunistiske Kina siden formand Mao.
Valget af ham er kulminationen på en proces, der blev indledt på Folkekongressen i 2018 med afskaffelsen af en maksimumperiode på 10 år (to gange fem år). Nu kan han i princippet fortsætte på posten resten af livet.
Med en fortsat centralisering af magten satte den fem-årlige kongres anno 2023 samtidig punktum for arven efter Deng Xiaoping – med undtagelse af den økonomiske åbning.