Flere dødsofre for moskéangreb er bragt på hospitalet i nat

Dødstallet efter et selvmordsangreb i Peshawar er steget markant, efter at flere lig er bragt til hospitalet.

Artiklens øverste billede
Folk og redningsarbejdere leder efter overlevende efter et selvmordsangreb i en moské i Pakistan. Foto: Fayaz Aziz/Reuters

Dødstallet efter et selvmordsangreb mod en moské i Peshawar i det vestlige Pakistan mandag er oppe på 83.

Det oplyser en talsmand for Lady Reading Hospital i Peshawar til nyhedsbureauet AFP tirsdag morgen.

Mandag aften lød dødstallet på mindst 59, men flere lig er ifølge talsmand Muhammad Asim Khan blevet bragt ind i løbet af natten.

Foruden de dræbte blev mange mennesker såret i eksplosionen.

Tirsdag morgen oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst 57 mennesker er såret. Flere af dem er i kritisk tilstand.

Eksplosionen skete, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften inde i den fyldte moské i Peshawar mandag.

Angrebet fik dele af moskéen til at styrte sammen.

Moskéen ligger i et stærkt bevogtet område, hvor også hovedkvarteret for provinsens politi ligger.

Selvmordsangrebet er det seneste i en række af angreb rettet mod politiet i Pakistan.

Det er endnu uvist, hvem der står bag mandagens angreb.

Pakistansk Taliban har ifølge Reuters afvist at stå bag.

Arbejdet på stedet fortsætter tirsdag.

- Denne morgen vil vi fjerne den sidste del af det kollapsede tag, så vi kan bjærge flere, men vi har ikke håb om at nå frem til flere overlevende, siger Bilal Ahmad Faizi, en talsmand for redningsorganisation ved navn 1122 til AFP.

Shahid Ali, en politimand og et øjenvidne til angrebet, forklarer til nyhedsbureauet, at eksplosionen fandt sted, sekunder efter at imamen begyndte sin bøn.

- Jeg så sort røg, der steg op mod himlen. Jeg løb ud for at redde mit liv, siger 47-årige Shahid Ali til AFP.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.