Fortsæt til indhold
Asien

Kan man censurere et stykke hvidt papir?

Kina fastholder skærpet kontrol efter weekendens demonstrationer mod landets coronapolitik.

BANGKOK

Censur kan have mange udtryksformer. Hvordan censurerer man for eksempel et blankt stykke hvidt papir?

Tilsyneladende fandt de kinesiske myndigheder en løsning på det problem, da Kinas største papirhandel ifølge et dokument, der cirkulerede på de tilgængelige sociale netværk, meddelte, at den stoppede salget af hvidt A4-papir fra tirsdag morgen.

M & G Stationery har 80.000 forretningsenheder over hele Kina, er repræsenteret i 50 lande og noteret på aktiebørsen i Shanghai med en kapitaliseret værdi på 43 mia. kr.