Nordkoreas Kim Jong-un siger hans mål er verden mest magtfulde slagstyrke
Nordkorea er fuldt ud en atommagt, siger leder og lader forstå, at han vil svare igen på atomangreb.
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, siger, at hans mål er at besidde verdens mest magtfulde strategiske styrke.
Det rapporterer de statslige medier i Nordkorea søndag morgen lokal tid.
Han konstaterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Nordkorea er en fuldbefaren atommagt, der kan modstå USA’s overmagt.
Kim siger, at de testaffyringer af langtrækkende raketter, som landet har gennemført over en række uger, demonstrerer, at Nordkorea vil svare igen med samme kraft ved et atomangreb eller tilsvarende omfattende angreb.
/ritzau/