Taiwan: 21 kinesiske militærfly er i Taiwans luftforsvarszone

18 jagerfly er blandt de 21 fly fra Kinas luftvåben, der ifølge ministerium er i Taiwans luftforsvarszone.

Artiklens øverste billede
Der skulle blandt andet være tale om J-10-kampfly. Arkivfoto: Liu Yinghua/Color China Photo/AP Images

21 kinesiske militærfly er tirsdag fløjet ind i Taiwans luftforsvarszone. Det skriver Taiwans forsvarsministerium på Twitter, og det sker efter et højtstående amerikansk besøg.

Ifølge ministeriet er 18 af de 21 kinesiske fly jagerfly. To er transportfly, mens det sidste er et varslings- og kontrolfly.

Flyene fløj ind i den sydvestlige del af Taiwans luftforsvarszone tirsdag lokal tid, skriver ministeriet.

Denne zone er større end Taiwans luftrum. Den dækker over et område, der overlapper med Kinas egen luftforsvarszone og også omfatter noget af det kinesiske fastland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kort forinden havde Kina sagt, at der vil blive indledt ”militære operationer” omkring øen.

Taiwan retter en kraftig fordømmelse mod de varslede militærøvelser.

Med øvelserne forsøger Kina at true Taiwans vigtigste havne og byer, lyder det i en meddelelse fra det taiwanske forsvarsministerium.

Taiwans væbnede styrker har øget beredskabet, tilføjer ministeriet, som mener, at Kinas store militære øvelser har til formål at lægge psykologisk pres på indbyggerne i Taiwan.

Forsvarsministeriet opfordrer befolkningen til ikke at være bekymret over den anspændte situation.

Kinas østlige militærkommando har meddelt, at der allerede tirsdag aften lokal tid vil blive indledt militærøvelser omkring Taiwan.

Meldingen kom, umiddelbart efter at Nancy Pelosi, som er formand for Repræsentanternes Hus i USA, ankom på besøg i Taiwan.

Hun landede med et amerikansk fly i lufthavnen i hovedstaden Taipei kort før klokken 17 dansk tid tirsdag.

Foto: Taiwan Ministry of Foreign Affairs/Handout via REUTERS

Besøget har vakt stor vrede i Kina, der ser Taiwan som en udbryderprovins, som retteligt er en del af Folkerepublikken Kina.

Kina betragter et diplomatisk besøg som en provokation og en blåstempling af Taiwan - stik imod Kinas ønsker.

Ud over de 21 kinesiske militærfly, der var i Taiwans luftforsvarszone tirsdag aften dansk tid, har Kina også adskillige flådeskibe tæt ved den uofficielle grænse mellem de to territorier. Det siger en kilde til Reuters.

Fire amerikanske krigsskibe ligger i farvandet øst for Taiwan. USA’s flåde betegner det som en ”rutineindsættelse”.

Kort efter, at Pelosi var ankommet til Taipei, betegnede Taiwans udenrigsministerium hendes besøg som ”bundsolid” opbakning fra USA.

Besøget ”vil styrke det tætte og venskabelige forhold mellem Taiwan og USA og vil føre til dybere globalt samarbejde mellem de to sider”, lød det fra ministeriet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.