Fire personer er døde i kraftigt filippinsk jordskælv

Et kraftigt jordskælv har forårsaget død og ødelæggelse i Filippinerne, hvor man også forventer efterskælv.

Artiklens øverste billede
Borgere er blevet evakueret fra deres hjem, efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,1 ramte det nordlige Filippinerne onsdag morgen lokal tid. Foto: Jam Sta Rosa/AFP

Fire personer er døde, og 60 andre er blevet kvæstet i et kraftigt jordskælv i Filippinerne onsdag morgen lokal tid.

Det oplyser indenrigsminister Benjamin Abalos ved en pressekonference.

Ifølge Filippinernes katastrofeberedskab er en af de dræbte en 25-årig bygningsarbejder, som blev fastklemt under en bygning, der var under opførelse. Den kollapsede, da jordskælvet ramte.

Bygningen lå i landsbyen La Trinidad i provinsen Benguet omkring 150 kilometer sydvest for skælvets epicenter.

Jordskælvet havde ifølge USA’s Geologiske Overvågning (USGS) en beregnet størrelse på 7,1, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det ramte øen Luzon i den nordlige del af landet onsdag klokken 8.43 lokal tid.

Kraftige rystelser kunne også mærkes i hovedstaden Manila, der ligger over 300 kilometer fra jordskælvets epicenter.

I provinsen Abra, hvor jordskælvet indtraf, er der meldinger om, at et hospital samt flere andre bygninger er blevet slemt beskadiget.

Ifølge lokale seismografer forventer man efterskælv.

Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos Jr., har beordret en redningsaktion til provinsen Abra, oplyser hans pressesekretær ifølge Reuters. Præsidenten vil også selv flyve til epicentret, lyder det på en pressekonference.

Den filippinske præsident, der også har kælenavnet Bongbong, er søn af den mangeårige autoritære leder Ferdinand Marcos.

Et hospital i Abra er blevet evakueret, efter at en af bygningerne er delvist kollapset. Ifølge en lokal embedsmand er området uden strøm.

Den lokale guvernør har på sin Facebook-profil delt et billede, hvor man kan se, hvordan sygesenge bliver kørt ud af hospitalet.

Andre billeder viser et hul i hospitalets facade.

Der bor cirka 250.000 mennesker i den filippinske provins Abra. Landskabet er kuperet, og området er omkranset af bjerge.

I 2013 ramte et jordskælv af samme størrelse øen Bohol i den centrale del af Filippinerne. Her omkom over 200 mennesker, ligesom det ifølge nyhedsbureauet AFP førte til mudderskred.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.