Myanmar har henrettet demokratiaktivist og tidligere politiker

For første gang i årtier har Myanmar gennemført henrettelser. Aktivisten Kyaw Min Yu er blandt de henrettede.

Artiklens øverste billede
Kyaw Min Yu før sin anholdelse. Arkivfoto: Soe Than WIN / AFP

Militærjuntaen i Myanmar har henrettet fire fanger, herunder en tidligere lovgiver fra Aung San Suu Kyis parti.

Det rapporterer statsmedier mandag.

Det er første gang i flere årtier, at Myanmar har gennemført henrettelser i landet.

Blandt de fire henrettede er Phyo Zeya Thaw, som var medlem af den afsatte leder Aung San Suu Kyis parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), samt en fremtrædende demokratiaktivist ved navn Kyaw Min Yu - bedre kendt som Jimmy.

Phyo Zeya Thaw blev anholdt i november sidste år og dømt til døden i januar for at have overtrådt Myanmars antiterrorlovgivning.

Kyaw Min Yu blev idømt samme straf af samme militærdomstol. Han blev et kendt ansigt under Myanmars studenteroprør i 1988 mod landets tidligere militærregime.

Kyaw Min Yu blev anholdt under en razzia i oktober sidste år.

Myanmars militærjunta er blevet stærkt kritiseret af det internationale samfund, efter at landet i juni meddelte, at det havde til hensigt at gennemføre henrettelserne.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømte juntaens beslutning og kaldte den ”en åbenlys krænkelse af retten til liv, frihed og personlig sikkerhed”.

Myanmars militær tog magten i landet ved et kup den 1. februar sidste år.

Aung San Suu Kyi og flere andre medlemmer af regeringen har siden været i husarrest.

I slutningen af juni blev Suu Kyi dog flyttet fra sin husarrest til en enecelle i et fængsel.

Den 77-årige nobelprismodtager har kun forladt sit hus i forbindelse med retsmøder ved en domstol, hvor hun potentielt kan blive idømt over 150 års fængsel.

Den afsatte demokratisk valgte leder er blevet dømt for blandt andet korruption og brud på coronalovgivning. Hun er blevet idømt 11 års fængsel indtil videre.

Suu Kyi førte i november 2015 NLD til en jordskredssejr i Myanmars første frie valg i 25 år.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.