49 dræbt og 300 kvæstet ved brandinferno i Bangladesh

Brand udløste store kemiske eksplosioner i depot for containere i byen Sitakunda i det sydlige Bangladesh.

Artiklens øverste billede
Brand, der brød ud lørdag aften i containerdepot i Bangladesh, udløste voldsomme kemiske eksplosioner, som fortsatte under slukningsarbejdet, og som spredte branden over et enormt område. Mindst 49 mennesker blev dræbt og omkring 300 andre blev kvæstet. - Foto: -/Ritzau Scanpix

Mindst 49 mennesker blev dræbt og omkring 300 andre blev kvæstet ved en omfattende brand i et stort containerdepot i byen Sitakunda i det sydlige Bangladesh.

Antallet af dræbte og sårede ventes at stige.

Branden, der brød ud lørdag aften, udløste voldsomme kemiske eksplosioner, som fortsatte under slukningsarbejdet, og som spredte branden over et enormt område.

Mange blev dræbt eller såret ved eksplosioner, der omspændte folk med flammer. Blandt de dræbte er syv brandfolk. Fire brandfolk er meldt savnet. Mindst ti politibetjente blev kvæstet.

Flere af de kvæstede har forbrændinger på mellem 60 og 90 procent af deres kroppe.

Dele af området brændte fortsat søndag formiddag (dansk tid), selv om hundredvis af brandfolk var sat ind for at bekæmpe ilden.

Byen Sitakunda ligger omkring 40 kilometer fra landets vigtigste havneanlæg i Chittagong.

- Jeg stor inde i lagret, da en eksplosion kastede mig ti meter væk. Jeg har fået brandsår på hænder og ben, siger lastbilchaufføren Tofael Ahmed.

Der arbejder omkring 600 personer på containerdepotet.

En talsmand for containerforbundet i Bangladesh, Ruhul Amin Sikder, siger, at nogle af containerne på det 30 hektar store depot indeholdt kemikalier, herunder brintoverilte.

Ifølge direktøren for det private anlæg ved navn B.M. Container Depot, Mujibur Rahman, er årsagen til branden endnu ukendt. Han tilføjer, at anlægget beskæftiger omkring 600 mennesker.

I Bangladesh er der adskillige private containerdepoter, som håndterer landets eksport samt en stor del af importvarerne.

I 2020 blev tre arbejdere dræbt, da en olietank eksploderede på et andet containerdepot i det nærliggende Patenga-område.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.