Japan tillader turisme fra udvalgte lande efter to år uden turister

Japan har under størstedelen af pandemien været fuldstændig lukket land for turister, men åbner snart igen.

Artiklens øverste billede
Japanere går over et kryds i turistdistriktet Asakusa. Den 10. juni genåbner landet for adgang for masseturisme efter to år uden turister. Arkivfoto: Kantaro Komiya/Ritzau Scanpix

Den 1. juni ændres de japanske indrejseregler, så landet igen kan besøges af turister fra udvalgte lande.

Der er dog fortsat indrejseforbud for alle turister fra hele Europa, herunder Danmark og visumkrav for alle andre danske rejsende.

Japan genåbner i første omgang landet for turister fra 98 lande og regioner.

Det oplyser den japanske regering, som dermed åbner landet efter to år uden adgang for turister.

Beslutningen er taget, efter at regeringen i sidste uge meddelte, at den som en test ville lade små grupper af turister fra udvalgte lande besøge Japan.

Selv om der åbnes, bliver turister kun tilladt, når de er en del af arrangerede ture for turister.

Arrangørerne bag turene får ansvaret for at sikre, at turisterne overholder Japans coronakrav.

For eksempel er mundbind påkrævet nærmest overalt, ligesom der også stadig er andre krav, som skal bidrage til at holde coronasmitten nede.

Japan udvider også antallet af lufthavne, som må tage imod fly fra udlandet. Dermed kan man som turist nu flyve til syv forskellige japanske lufthavne.

Alle, der vil til Japan, skal have en negativ coronatest før ankomst. Og mange skal testes igen, efter at de er nået frem. Dog kan personer fra visse lande, som har fået tre vaccinestik, slippe for den ekstra test efter ankomst.

De slipper også for karantæneperioden på tre dage, som vil gælde visse grupper.

De nye regler betyder imidlertid ikke, at Japan åbner helt for turist-sluserne. Landet planlægger at tillade adgang for 20.000 om dagen.

Japans premierminister, Fumio Kishida, har sagt, at han ønsker at lempe grænsekontrollen. Men det ventes at ske langsomt, fordi der i befolkningen er stor opbakning til de nuværende restriktioner.

Japan havde i 2019 31,9 millioner udenlandske turister. Og landet var godt på vej mod sit mål om 40 millioner turister i 2020, før pandemien ramte.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.