USA optrapper økonomisk og militært samarbejde i Asien

Præsident Joe Biden: - USA vil være parat til at bruge magt for at forsvare Taiwan mod en kinesisk invasion.

Artiklens øverste billede
Japans premierminister, Fumio Kishida (i centrum til højre) leder sammen med præsident Joe Biden (i centrum til venstre) japansk-amerikanske drøftelser i Tokyo om øget samarbejde, der skal dæmme op for Kinas dominans i Asien. Foto: Ritzau Scanpix

13 lande er med fra start i et nyoprettet handelsnetværk i Asiens stillehavsregion, hvor USA fremover vil arbejde tættere sammen med dets partnere for at dæmme op for Kinas dominans.

Blandt medlemslandene er Indien og Japan.

Det siger USA’s præsident, Joe Biden, mandag i Tokyo.

Det nye handelssamarbejde er blevet lanceret forud for et topmøde i Tokyo mellem de politiske ledere fra USA, Indien, Australien og Japan.

Det såkaldte Quad-topmøde mellem de fire lande er et led i en strategisk dialog om sikkerhed, som blev indledt i 2007 på baggrund af kinesernes tiltagende økonomiske og militære magt i Asien.

USA’s præsident fortæller mandag, at USA ville være parat til at bruge magt for at forsvare Taiwan mod en kinesisk invasion.

Biden advarer kineserne om, at ”de flirter med fare” i deres politik over for Taiwan.

- Vi har indgået en aftale om en ”ét-Kina-politik”. Idéen om, at Taiwan kan indtages med magt, er simpelthen ikke passende, siger Biden.

Politikken om ”ét Kina” er en hjørnesten i de amerikansk-kinesiske relationer. Den indebærer, at USA - og også EU - anerkender og har formelle relationer med Kina frem for regeringen på den demokratiske ø Taiwan.

Det kinesiske styre opfatter Taiwan som en udbryderprovins, der en dag skal genforenes med moderlandet.

Den amerikanske leder, der søndag ankom til den japanske hovedstad fra Sydkorea under en rundrejse i regionen, signalerer optrappet amerikansk tilstedeværelse i det såkaldte Indo-Pacific-område.

Indo-Pacific er et område er en stadigt mere central dynamisk region i international økonomi, og som blandt andet omfatter Japan, Sydkorea, Australien, Indien, Indonesien, Malaysia, Vietnam og Taiwan.

Amerikanerne har blandt andet udbygget en flådealliance med Australien, Indien og Japan. Det længe ventede økonomiske samarbejde i det nye IPEF-program skal binde lande i regionen tættere sammen med fælles standarder, infrastruktur og ren energi.

Det Indiske Ocean har overhalet Atlanterhavet som verdens mest besejlede hav, og regionen er centrum for konkurrencen mellem USA og Kina - mest direkte i Taiwanstrædet og i Det Sydkinesiske Hav.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.