Kvinde reddet fra kollapset hus i Kina efter seks dage

26 mennesker er fundet døde i ruinerne af en kollapset bygning i Kina. Flere kan være klemt fast.

Artiklens øverste billede
Redningsmandskab bærer en båre med den kvinde, der natten til torsdag blev fundet i live i ruinerne af den bygning, der seks dage tidligere kollapsede i byen Changsha i den kinesiske Hunan-provins. 26 er fundet døde under murbrokkerne. Foto: Stringer/Reuters

En kvinde er fundet i live i ruinerne af en bygning, der styrtede sammen fredag i sidste uge i den kinesiske by Changsha.

Det meddeler statslige medier i Kina.

Kvinden blev reddet ud natten til torsdag. Hun er den tiende person, der bliver fundet i live, skriver nyhedsbureauet Xinhua.

Hun var ved bevidsthed, da redningsmandskab fandt hende og bar hende ud. Hun var endda i stand til at give dem instrukser om, hvordan de skulle få hende sikkert ud, skriver Xinhua.

Foreløbig er 26 mennesker fundet døde i ruinerne af den kollapsede bygning.

Flere andre frygtes at være klemt fast under murbrokkerne.

I bygningen var der dels lejligheder, dels et hotel og en biograf.

En anden kvinde, der blev reddet ud af ruinerne efter næsten fire døgn, har fortalt til kinesiske medier, at hun læste i sengen, da bygningen styrtede sammen.

Hun formåede at holde sig i live, fordi hun havde en smule vand inden for rækkevidde og kunne holde sig varm med et tæppe.

Redningsmandskabet har blandt andet brugt hunde og droner til at søge efter overlevende. De har også anvendt elektronisk udstyr til at finde tegn på liv, lige som de har lyttet efter mulige råb eller bankelyde fra personer, der var klemt fast under de tunge betonblokke.

Det er endnu uklart, hvad der fik bygningen til at kollapse. Men der har været spekulationer om, at der muligvis er blevet lavet for omfattende ombygninger på matriklen.

Indtil videre er 11 mennesker anholdt i sagen. Det tæller blandt andet ejeren af bygningen og et par sikkerhedsinspektører.

Også to personer, der mistænkes for ulovlig ombygning, er anholdt.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.