Kinesisk sikkerhedsaftale i sydlige stillehav bekymrer allierede

Solomonøerne får aftale med Kina, som vækker uro i USA, Australien og New Zealand for muligt militært indhold.

Artiklens øverste billede
Solomonøernes premierminister, Manasseh Sogavare, og Kinas premierminister, Li Keqiang, under en ceremoni i 2019 i Beijing. Nu har de to taget endnu et skridt i forholdte mellem de to lande ved at indgå en sikkerhedsaftale. Den bliver mødt med stor skepsis i det sydlige stillehav. - Foto: Thomas Peter/Reuters

Der er vrede i USA, Australien og New Zealand, efter Solomonøerne i det sydlige stillehav har indgået en sikkerhedsaftale med Kina.

De tre lande frygter, at Kina vil bruge aftalen til at befæste sig militært i det sydlige stillehav tæt på de tre allierede vestlige lande.

- Vi er bekymret for manglen på gennemsigtighed og den ikke nærmede forklarede beskaffenhed i denne aftale. Sådan lyder det onsdag fra USA’s udenrigsministerium ifølge AFP.

Det var Kina, som tirsdag bekræftede, at det har indgået en vidtrækkende sikkerhedsaftale med Solomonøerne, der ligger nordvest for Australien.

Det skete dagen efter, at USA indtrængende bad Solomonøerne om ikke at indgå en aftale.

Aftalens ordlyd er ikke kendt. Det har forstærket mistanken om, at Kina har fået en udstrakt ret til at være til stede i området med sit militær.

Kina hævder ifølge avisen Financial Times, at der ikke er et militært element i aftalen. Men et udkast til dokumentet blev lækket i sidste måned af oppositionen i Solomonøerne.

Her fremgår det, at Kina vil få ret til at sende politi og paramilitære styrker. Og kinesiske flådefartøjer får ret til at anløbe østatens havne for at skaffe forsyninger og få udskiftet besætninger.

Det er ifølge avisen usikkert, om der er ændret på dette element i aftalen.

Australiens udenrigsminister, Marise Payne, siger onsdag ifølge Reuters, at hun er ”dybt skuffet” over aftalen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.