Nordkorea bekræfter test af nyt ballistisk missil

Nordkoreas affyring af et interkontinentalt missil møder fordømmelse fra flere lande, herunder USA og Japan.

Artiklens øverste billede
Det statskontrollerede nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har offentliggjort en række billeder fra testaffyringen af et interkontinentalt ballistisk missil. Her er det Nordkoreas leder, Kim Jong-un, sammen med en række tilsyneladende begejstrede soldater. Foto: AFP

Nordkorea hævder at have testet et nyt slags interkontinentalt ballistisk missil torsdag.

Det er den første affyring af landets største missiler siden 2017.

Der var meldinger om affyringen allerede tidligt torsdag. Sent torsdag aften dansk tid er oplysningen så blevet bekræftet af nordkoreanske statsmedier.

Ifølge statsmedierne overværede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, selv testen af missilet, som har navnet Hwasong-17.

Foto: AFP/KCNA VIA KNS
Foto: AFP/KCNA VIA KNS

Missilet skal angiveligt have fløjet 1090 kilometer i en maksimal højde på 6248,5 kilometer, rapporterer statsmedier.

Derudover skulle det have ramt et mål i havet.

Ifølge Kim Jong-un forbereder landet sig på en lang konfrontation med ”amerikansk imperialisme”.

Nordkoreas strategiske styrke er samtidig klar til at kontrollere samt holde ethvert amerikansk militært forsøg i skak, siger lederen ifølge nordkoreanske medier.

Flydata fra det sydkoreanske og japanske militær indikerede tidligere, at missilet fløj højere samt i længere tid end nogen andre af Nordkoreas tidligere missiler.

Herefter ramte det havet vest for Japan.

Foto: AFP/KCNA VIA KNS
Foto: AFP/KCNA VIA KNS

Affyringen har medført fordømmelse fra USA’s præsident, Joe Biden, og den japanske premierminister, Fumio Kishida.

De har understreget behovet for diplomati og er blevet enige om at holde regeringen i Nordkorea ”ansvarlig”. Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus.

USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, og hans sydkoreanske ministerkollega er også blevet enige om, at det er nødvendigt med en klar reaktion. Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Ifølge ministeriet har Austin også talt men sin japanske ministerkollega.

Siden 2017 havde Nordkorea frem til torsdag sat sine atomtest samt test af interkontinentale ballistiske missiler i bero.

Dog har landet forsvaret våbnene som værende nødvendige i forhold til at kunne forsvare sig selv.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har også fordømt affyringen. Han kalder den for ”et brud på den midlertidige standsning af affyringer af interkontinentale ballistiske missiler”, som Kim Jong-un selv ”lovede det internationale samfund”.

Nordkoreas affyring fik Sydkorea til at testaffyre en række af sine egne mindre ballistiske missiler samt luft til jord-missiler.

Det var for at demonstrere, at landet har ”kapaciteten og villigheden” til præcist at ramme steder for missilaffyring, kommando- og støttefaciliteter samt andre mål i Nordkorea om nødvendigt.

Det oplyser Sydkoreas militær.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.