Taiwan har afvist 39 kinesiske militærfly fra luftforsvarszone

Spændinger mellem Taiwan og Kina stiger efter største indtrængen i østatens luftforsvarszone siden oktober.

Taiwan har søndag afvist 39 fly fra Kinas flyvevåben, efter at de trængte ind i østatens luftforsvarszone.

Det oplyser Taiwans forsvarsministerium.

Ifølge ministeriet er der tale om den største kinesiske indtrængen i Taiwans luftforsvarszone siden oktober. Det sker på et tidspunkt, hvor spændingerne imellem de to stater stadig er høje.

Taiwan, som Kina gør krav på som sit eget territorie, har i over et år berettet om, hvordan kinesiske fly gentagne gange har bevæget sig ind i øens udvidede luftforsvarszone.

Det er især sket i den sydvestlige del af zonen nær øgruppen Pratas, som Taiwan kontrollerer.

Ifølge Taiwans forsvarsministerium inkluderede den kinesiske mission søndag 34 jagerfly, et bombefly og fire såkaldte electronic warfare aircraft, der er bygget til blandt andet at forstyrre radarudstyr.

Flyene fløj nordøst for øgruppen Pratas, inden de blev afvist af taiwanske jagerfly, siger ministeriet.

Den kinesiske regering har ikke kommenteret hændelsen. Kina har dog tidligere meldt ud, at missionerne blot er øvelser rettet mod at beskytte landets suverænitet.

Omvendt har Taiwan kaldt Kinas gentagne militære aktiviteter for ”gråzone”-krigsførelse.

Taiwan mener, at Kina er ude på at slide østatens styrker op og teste dens forsvarsevner.

Det er uklart, hvad der har fået Kina til at udføre den storstilede mission søndag. De seneste dage har den amerikanske og japanske flåde dog gennemført flere træningsøvelser i Det Filippinske Hav øst for Taiwan.

USA’s Stillehavsflåde oplyser søndag, at træningen blev udført for at ”bevare og beskytte et frit og åbent” område i regionen.

Kina har det seneste år øget presset på Taiwan for at acceptere landets territoriale krav. Taiwans regering har sagt, at den ønsker fred, men at østaten er klar til at forsvare sig selv, hvis den bliver angrebet.

Kinesiske militærflyvninger ind i den taiwanske luftforsvarszone plejede at være sjældne. Men de er over en årrække blevet mere og mere hyppige.

En luftforsvarszone er ikke nødvendigvis en del af et lands luftrum. Det er et område, hvor udenlandske fly identificeres og overvåges på grund af nationale sikkerhedsinteresser.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.