Straffedomstol vil efterforske filippinsk narkotikakrig

Mulige forbrydelser mod menneskeheden knyttet til Filippinernes "krig mod narkotika" skal nu efterforskes.

Artiklens øverste billede
Fængsel i Davao som set af Jyllands-Posten i 2016. De fleste indsatte var anklaget for narkoforbrydelser. Der var 53 mand i cellen, der er fire meter bred, fem meter dyb og fire meter høj. Flere af dem var selv Duterte-støtter. Arkivfoto: Martin Gøttske

Den Internationale Straffedomstol (ICC) giver grønt lys til en fuld efterforskning af mulige brud på menneskerettighederne under Filippinernes omstridte krig mod narkotika.

Det oplyser ICC i en erklæring onsdag.

Domstolen siger dermed ”ja” til anklagemyndighedens anmodning om at indlede efterforskning af mulige forbrydelser mod menneskeheden knyttet til Filippinernes ”krig mod narkotika” i periode mellem 2011 og 2019.

Den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, har længe været stærkt omstridt og anklaget for grove brud på menneskerettighederne. Tusindvis af personer, som blev beskyldt for at være knyttet til narkotikakriminalitet, er blevet dræbt ved aktioner, som menneskerettighedsgrupper kalder rene henrettelser og massemord.

Domstolen vil indlede efterforskningen, selv om Filippinerne i 2019 forlod straffedomstolen ICC. Det skete, efter der have været foretaget forundersøgelser af Dutertes påståede brug af overdreven magt og vold.

Den tidligere ICC-anklager Fatou Bensouda bad i juni dommerne om at give bemyndigelse til en fuld efterforskning, efter der var blevet fremsat påstande om, at titusindvis af civille var blevet dræbt af politiet.

Dommerne i ICC har i en erklæring sagt, at der ud fra de forhåndenværende oplysninger ”er grundlag for en efterforskning med specielt henblik på drab som forbrydelser mod menneskeheden.”

Domstolen siger, at til trods for at Filippinerne som stat har trukket sig fra ICC, er det afgørende, at de påståede forbrydelser skete, mens Filippinernes signatur fortsat stod bag domstolen som medlemsland. Derfor har domstolen ret til at efterforske dem.

ICC blev oprettet i 2002. Domstolen bliver kun involveret i efterforskninger af verdens værste forbrydelser, hvis medlemstaterne ikke selv er villige til det - eller ikke er i stand til det.

I en udtalelse fra chefanklager Fatou Bensouda i ICC hed det tidligere på sommeren, at drabene i Filippinerne blev begået af regeringens sikkerhedsstyrker og vagtværn. Vagtværnene var en blanding af politifolk og civile, der blev betalt af politiet.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.