Dødstallet er steget til 198 i Indien

Efter dage med kraftig regn i Indien falder vandstanden. Fokus er nu at hjælpe kvæstede og genetablere strøm.

Artiklens øverste billede
Der er regntid hvert år i Indien fra juni til september. Men dette års oversvømmelser er blevet kaldt for nogle af de værste. Foto: Narinder Nanu/AFP

Knap 200 mennesker har mistet livet under kraftig monsunregn, der har forårsaget store oversvømmelser og jordskred i Maharashtra og andre delstater i det vestlige Indien.

I den hårdt ramte delstat Maharashtra har redningsarbejdere indstillet deres søgning efter overlevende i landsbyen Taliye syd for storbyen Mumbai, hvor 53 personer er blevet fundet døde efter et kraftigt jordskred.

De lokale myndigheder mangler fortsat 31 personer, som forventes at blive føjet til de 198 mennesker, der allerede er bekræftet døde.

Indiens vestkyst er blevet ramt af kraftig nedbør i flere dage, og en kvart million mennesker i tre delstater er blevet tvunget til at evakuere fra deres hjem.

De store vandmængder har betydet, at hundredvis af huse er blevet skyllet væk, og mange landsbyer har mistet strømmen.

Men mandag begyndte den dødbringende monsunregn at aftage.

Fokus er derfor skiftet til at hjælpe de kvæstede og genetablere strømmen, nu hvor vandstanden falder, siger en talsmand fra det nationale katastrofeberedskab.

- Regnen er stoppet de fleste steder, og vandstanden falder. Vi hjælper med oprydning, lindring og restaurering, siger talsmanden.

Søndag beskrev Maharashtras delstatsleder det, der var sket i delstaten, som utænkeligt.

Den nærliggende stat Goa er også blevet hårdt ramt af monsunregnen. Her sagde delstatsleder Pramod Sawant, at oversvømmelserne er de værste siden 1982.

Længere sydpå i delstaten Karnataka er ni mennesker døde i oversvømmelserne, og yderligere fire er savnet.

Der er regntid hvert år i Indien fra juni til september. Men dette års oversvømmelser er blevet kaldt for nogle af de værste.

Der er mange faktorer, der udløser oversvømmelser, men eksperter siger ifølge BBC, at klimaforandringer forårsaget af global opvarmning gør ekstrem regn mere sandsynligt.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.