Australien udviser britisk kendis for at bryde coronaregler

Mediestjerne Katie Hopkins har vakt ramaskrig i Australien ved at dele video, hvor hun bryder karantænekrav.

Artiklens øverste billede
Katie Hopkins har stået bag flere kontroversielle sager i sin karriere. I 2015 betegnede hun for eksempel afrikanske migranter til Europa som "kakkerlakker". Arkivfoto: Phil Noble/Reuters

Australien vil hurtigst muligt deportere en kontroversiel britisk tv- og mediepersonlighed ved navn Katie Hopkins, efter at hun har indrømmet, at hun har brudt landets karantæneregler.

Det siger Australiens indenrigsminister, Karen Andrews, mandag.

Ifølge australske medier landede Hopkins i Sydney for nylig. Her skulle hun efter planen deltage i tv-programmet ”Big Brother VIP”.

Men kort efter ankomsten vakte hun stor forargelse, da hun i en video på Instagram jokede med, at hun åbnede døren nøgen og uden mundbind, når folk leverede mad til hende, mens hun var i karantæne på et af byens hoteller.

Som en del af Australiens coronarestriktioner skal alle nyankomne i landet gennemføre to ugers isolation på et dertil indrettet hotel, inden de kan blive lukket ud i samfundet.

Her er en af reglerne, at folk skal have mundbind på, når de får leveret mad, og vente 30 sekunder på at hente den for at undgå smittespredning.

Katie Hopkins’ video, der siden er blevet slettet, har vakt ramaskrig i Australien, der i månedsvis har haft strenge begrænsninger på, hvor mange der må rejse ind i landet.

På grund af reglerne er tusindvis af statsborgere stadig strandet i udlandet. Udlændinge må kun rejse ind, hvis de får en særlig dispensation.

- Alle indehavere af et visum skal rette sig efter anbefalingerne udstedt af vores sundhedsmyndigheder. Vi tolererer ikke dem, der ikke gør dette, siger indenrigsminister Karen Andrews.

Hun tilføjer om Hopkins:

- Vi vil få hende ud af landet, så hurtigt som det kan blive arrangeret.

Episoden er den seneste i en række af kontroversielle sager i Katie Hopkins’ karriere.

Tilbage i 2015 betegnede hun afrikanske migranter til Europa som ”kakkerlakker” i en avisklumme. Kommentaren blev dengang fordømt af FN’s chef for menneskerettigheder.

På det seneste har hun også sået tvivl om pandemiens alvor på sociale medier.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.