• Opdateret 09/06/2021 kl. 18:57

Ti mineryddere dræbt i IS-angreb i Afghanistan

Islamisk Stat tager skylden for drab på mineryddere i Afghanistan. - Taliban kom os til undsætning, siger ngo.

Artiklens øverste billede
En talsmand for det afghanske indenrigsministerium siger, at bevæbnede personer fra den islamistiske Talibanbevægelse gik ind i afghanske minerydderes lejr i Baghlan-provinsen og begyndte at skyde løs. Ti blev dræbt og 16 blev såret. Foto: AFP

Mindst ti personer, der ryddede miner i Afghanistan, er blevet dræbt ved et angreb, hvor bevæbnede mænd skød dem en efter en i deres lejr, da de var ved at gå til ro tirsdag aften.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebet. Det oplyser Site, der holder øje med yderliggående organisationer på nettet.

Forinden havde en talsmand for det afghanske indenrigsministerium givet den islamistiske talibanbevægelse skylden.

Han sagde, at de bevæbnede mænd gik ind i de afghanske minerydderes lejr i Baghlan-provinsen sent tirsdag aften og begyndte at skyde på folk.

- Taliban gennede dem sammen i et rum og åbnede ild mod dem, siger en talsmand for politiet i provinsen, Jawed Basharat.

De dræbte var ansat i den britisk-amerikanske minerydderorganisation Halo Trust.

Men Halo Trusts direktør siger til britiske BBC, at lokale talibanere faktisk kom minerydderne til undsætning og jagede gerningsmændene på flugt.

De bevæbnede mænd, der trængte ind i mineryddernes lejr, gik ”fra seng til seng” og skød folk ”med koldt blod”, fortæller direktøren, James Cowan.

- Jeg mener, at det er vigtigt at vide, at Taliban har afvist at stå bag dette, og at den lokale talibangruppe kom os til undsætning og skræmte gerningsmændene væk, siger han.

En talsmand for Taliban afviste tidligere at have noget at gøre med angrebet.

- Vi fordømmer angreb på de forsvarsløse og betragter det som brutalitet, skrev talsmanden på Twitter.

- Vi har normale relationer til ngo’er. Vores mujahediner vil aldrig udføre så brutale handlinger, skrev han.

Ud over de ti af organisationens ansatte, der blev dræbt, blev 16 andre såret. Der var 110 medarbejdere i lejren, da angrebet fandt sted.

Efter årtier med krig er landminer et kæmpemæssigt problem i Afghanistan. Der er minefelter mange steder, og ofte mister en voksen eller et barn et ben, når de uforvarende kommer ind i et område med landminer.

Forskellige organisationer har arbejdet med minerydning i landet siden 2001, hvor Talibans regime blev fjernet fra magten ved en amerikanskledet invasion.

Også Danish Demining Group, der er en del af Dansk Flygtningehjælp, har i årevis arbejdet med at fjerne miner i Afghanistan.

Taliban kæmper med regeringsstyrker i 26 af Afghanistans 34 provinser. Islamisterne har for nylig indtaget over 10 distrikter.

I de seneste år har også Islamisk Stat fået fodfæste i Afghanistan. Gruppen har stået bag nogle af de blodigste angreb mod civile i de seneste år.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.