Kina vil fragte Wuhan-borgere hjem til virusramt storby

Borgere fra byen Wuhan, der befinder sig i udlandet, skal hentes hjem, varsler Kinas udenrigsministerium.

Artiklens øverste billede
Torsdag lød det fra de kinesiske luftfartsmyndigheder, at der ville blive igangsat en koordineret indsats for at få kinesere hjem til Kina, som følge af de mange aflyste fly til og fra landet. Arkivfoto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

Kina vil sende fly ud for at hente udrejste borgere fra millionbyen Wuhan i den kinesiske Hubei-provins hjem fra udlandet "så snart som muligt".

Det oplyser det kinesiske udenrigsministerium fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, efter at en række flyselskaber har annonceret, at de vil stoppe eller reducere flyvninger til og fra Kina, der kæmper med at inddæmme smitten af det nye coronavirus.

Kina har opfordret sine statsborgere til at udskyde rejser til udlandet. Samtidig har flere andre lande opfordret deres statsborgere til at undgå at rejse til Kina. Herunder USA, Tyskland, Storbritannien og Japan.

- Set i lyset af de praktiske vanskeligheder, som kinesiske borgere fra Hubei-provins har oplevet i udlandet, har den kinesiske regering besluttet at sende charterfly ud for at bringe dem hjem til Wuhan så hurtigt som muligt, skriver det kinesiske udenrigsministerium.

De kinesiske luftfartsmyndigheder vil afsætte to charterfly til at hente indbyggere fra Wuhan hjem fra Thailand og Malaysia.

Det skriver det kinesiske medie People's Daily ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wuhan, hvor coronavirusset har sit epicenter, er stort set blevet lukket ned i et forsøg på at begrænse smitten.

Den kinesiske regerings melding om at hente borgere hjem til den virusramte storby er blevet et varmt emne på det sociale medie Weibo, der er den kinesiske pendant til Twitter.

Her er der ifølge AFP over 15.000 opslag om emnet.

- Disse mennesker ønsker nok ikke at vende tilbage (til Wuhan, red.), skriver en bruger på det sociale medie blandt andet.

Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor det er nødvendigt at bringe folk tilbage til smittens epicenter, hvis de ikke har vist symptomer på virusset.

Torsdag lød det fra de kinesiske luftfartsmyndigheder, at der ville blive igangsat en koordineret indsats for at få kinesere hjem til Kina, som følge af de mange aflyste fly til og fra landet.

Hospitalerne i Wuhan er underlagt et massivt pres som følge af smitteudbruddet.

AFP's journalister oplyser, at de har overværet lange køer ved hospitalerne, ligesom nogle patienter fortæller, at de har stået i kø i op til to døgn for at blive tilset af en læge.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.