Kinas præsident besøger Nordkorea for første gang i 14 år

For første gang siden 2005 får Nordkorea besøg af en kinesisk leder. Xi Jinping besøger Nordkorea i to dage.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, tager torsdag og fredag på besøg hos den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Det oplyser den kinesiske statslige tv-station CCTV.

Besøget bliver det første fra en kinesisk leder i Nordkorea i 14 år. Senest var præsident Hu Jintao på besøg hos Nordkorea i 2005.

Xi Jinping er blevet inviteret til Nordkorea af Kim Jong-un.

Den nordkoreanske leder har fire gange været på besøg i Kina det seneste år.

Kina er Nordkoreas eneste store allierede. Forholdet mellem de to lande er dog blevet kompliceret af, at Kina har bakket op om en række sanktioner mod Nordkorea som følge af nordkoreanernes atomaktiviteter.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Del artiklen