Annonce
Asien

Hun har ikke set sin søn i 68 år - nu bliver de genforenet i Nordkorea

Udvalgte familier får mandag en sjælden chance for at blive genforenet, efter de blev splittet under Koreakrigen.

92-årige Lee Geum-seom fra Sydkorea er blevet udvalgt til familiesammenføring med sin søn, som hun ikke har set siden de for 68 år siden blev splittet under Koreakrigen. Her ses hun sammen med personale fra Røde Kors, der står for genforeningen. Foto: Korea Pool/Yonhap via AP.

Hundredetusindvis af familier blev revet fra hinanden, da Koreakrigen brød ud i 1950.

En af dem, der blev splittet fra sin familie, er den nu 92-årige Lee Keum-seom, der under flugten fra sin hjemby i Nordkorea blev skilt fra sin mand og sin 4-årige søn og aldrig siden så dem igen.

Mandag får hun som en af de få udvalgte dog muligheden for blive genforenet med sin søn, når hun deltager i den første familiegenforening mellem Nord- og Sydkorea i tre år, der blev forhandlet på plads i april af den nordkoreanske leder Kim Jong-un og Sydkoreas Præsident Moon Jae-in. Det skriver CNN.

Lee Keum-seom havde ikke regnet med, at hun nogensinde ville se sin søn igen, der i dag er 72 år, og hun fortæller til CNN, at hun blev helt følelsesløs, da hun fik at vide, at hun var blevet udvalgt til familiesammenføring.

»Til at starte med kunne jeg ikke bearbejde det. Jeg forstod ikke, at jeg skulle se min søn igen. Er det okay at kramme min søn, som er over 70 år gammel nu?«

Den sydkoreanske præsident Moon Jae-in og Nordkoreas leder Kim Jong-un mødtes i april i byen Panmunjom for at diskutere en mulig fredsaftale mellem de to parter. På topmødet blev de to ledere ligeledes enige om en aftale, der gør det muligt for i alt 93 mennesker at blive genforenet med deres familiemedlemmer på mandag, som de siden Koreakrigen har været splittet fra. Foto: Reuters TV/Ritzau Scanpix.

Græd i et år

Familien blev splittet, da Lee Keum-seom under flugten fra nord var nødt til at gå væk fra vejen for at amme sin nyfødte datter. Da hun kom tilbage, var hendes mand og sønnen Sang Chol væk, og hun fandt dem aldrig igen.

»Da jeg kom til syd, gik det op for mig, at jeg aldrig ville se dem i live igen. Jeg tænkte for mig selv, at krigen var nødt til at slutte, hvis vi skulle mødes igen. Jeg opgav at se dem igen,« siger Lee Keum-seom, og tilføjer:

»Jeg græd i et helt år.«

Nordkorea har frigivet en sydkoreansk grænseoverløber

Hen ad vejen giftede Lee Keum-seom sig med en ny mand i Sydkorea, som også havde mistet sin familie i krigen, ingen ved hvordan livet udspillede sig for hverken hendes mand eller sønnen Sang Chol, der ifølge andre familiemedlemmer aldrig nåede ud af det lukkede Nordkorea.

Lee håber, at hun finder ud af det på mandag, hvor hun rejser til Mount Kumgang i Nordkorea for at se sin søn for første gang i 68 år.

75.000 fik aldrig svar

Det er dog langt fra alle, der er lige så heldige som Lee Keum-seom. Kun 93 mennesker, eller hvad der svarer til 0,16 procent af de 57.000 mennesker, der har ansøgt om at deltage i familiesammenføringsprogrammet, er blevet udvalgt, og flere end 75.000 koreanere er allerede døde uden nogensinde at have fået vished om, hvad der skete med de familiemedlemmer, de blev splittet fra under krigen.

Nordkorea vil forhandle om frigivelse af 66.000 familiemedlemmer

»Det er meget få der bliver udvalgt, og jeg forstår til fulde den skuffelse, som dem, der ikke er blevet valgt, sidder med. Jeg forsøger i samarbejde med de nordkoreanske partnere at finde andre løsninger for de mange mennesker, der stadig venter.« siger lederen af det sydkoreanske Røde Kors, Park Kyung-seo, der står for genforeningerne til CNN.

Til september rejser den sydkoreanske præsident Moon Jae-in til Pyongyang for at mødes med Kim Jong-un for at fortsætte arbejdet mod »at deklære en ende på Koreakrigen og underskrivelsen af en fredsaftale.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her