Annonce
Asien

324 er omkommet under oversvømmelser i Indien

Monsunregn har tvunget over 220.000 til at forlade deres hjem i delstaten Kerala i det sydlige Indien.

Der bor 33 millioner i delstaten Kerala. Foto: Sivaram V/Reuters

Dødstallet under store oversvømmelser i Kerala i det sydlige Indien er fredag aften lokal tid opjusteret til 324.

Det oplyser regeringslederen i den indiske delstat på Twitter.

Over 220.000 har været tvunget til at forlade deres hjem. De har søgt tilflugt i mere end 1500 nødhjælpscentre.

Imens er den indiske hær og beredskabet i gang med at optrappe indsatsen for at komme de nødstedte til undsætning

Krisen ventes at blive forværret, da vandstanden stadigt er stærkt stigende. Det regner fortsat kraftigt.

- 324 liv er gået tabt, skriver guvernøren i Kerala, Pinarayi Vijayan, i et tweet. Det er næste en fordobling i forhold til de 164, som tidligere fredag blev meldt døde.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, var fredag aften på vej til Kerala for at få et indtryk af hvor galt det står til.

Regeringen har bedt hæren om at optrappe redningsarbejdet. Der er foreløbig indsat 30 af hærens helikoptere og 320 både.

- Jeg har bedt forsvarsministeriet om flere helikoptere, siger delstatens førsteminister, Pinarayi Vijayan.

Kerala, der er berømt for sine palmestrande og teplantager, bliver hvert år ramt af kraftig monsunregn på denne årstid. Men i år har regnen været særligt voldsom.

Hundredvis af landsbyer er oversvømmet, og situationen har tvunget myndighederne til at aflyse alle fly ind og ud af den oversvømmede region i foreløbig tre dage.

- Vores delstat oplever hidtil uset ødelæggende oversvømmelser. Katastrofen har forårsaget udbredt elendighed og ødelæggelse, sagde Vijayan tidligere på ugen.

Delstaten er hjem for 33 millioner mennesker.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her