Annonce
Asien

Indisk delstat nægter fire millioner indbyggere statsborgerskab

Fire millioner indbyggere i indisk delstat har i første omgang fået afvist ansøgning om statsborgerskab.

Tusinder af medlemmer af paramilitære styrker er ifølge nyhedsbureauet dpa blevet sendt til delstaten for at håndtere eventuel uro over udkastet. Foto: Anupam Nath/AP

I en nordøstlig indisk delstat har en optælling af statsborgere ført til en diskussion om illegale flygtninge og muslimers forhold i Indien.

I delstaten Assam har et udkast til en opgørelse over delstatens indiske statsborgere udeladt fire millioner indbyggere, der har ansøgt om at stå i registret.

Det skriver nyhedsbureau AP.

Ifølge Shailesh, der er direktør for Indiens nationalregister, har lige under 33 millioner mennesker indsendt en ansøgning om at optræde i registret over indiske statsborgere i delstaten.

Af dem har lige under 29 millioner fået godkendt deres ansøgning.

- Ingen sand borger i Indien behøver frygte noget, siger direktøren, der kun bruger det ene navn, ifølge AP.

- Der vil være en tilstrækkelig og rigelig undersøgelse af de sager, hvor der er klager.

Ingen vil ifølge Shailesh blive deporteret, før alle klager er behandlet.

Registret er ikke blevet opdateret siden 1951. Ifølge den indiske regering er der siden da kommet hundredtusinder af illegale immigranter fra nabolandet Bangladesh til delstaten.

Kritikere mener ifølge AP, at den nye opgørelse er et forsøg på at genere delstatens muslimske befolkning.

Anklagerne om den massive trafik over grænsen til Bangladesh har eskaleret en konflikt mellem den hinduistiske befolkning og de Bengali-talende muslimer med rødder i nabolandet.

For at få optagelse i registret er ansøgere blevet bedt om at bevise, at de eller deres familie har boet i delstaten før 24. marts 1971.

Tusinder af medlemmer af paramilitære styrker er ifølge nyhedsbureauet dpa blevet sendt til delstaten for at håndtere eventuel uro over udkastet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her