Annonce
Asien

Monsunregn koster snesevis af liv i Indien og Myanmar

Mindst 70 er på få dage omkommet på grund af den kraftige monsunregn i Indien. I Myanmar er mindst ti døde.

Regnen falder ned i tykke stråler i Amritsar. Foto: Ritzau Scanpix/Narinder Nanu

Mindst 34 mennesker er i løbet af de seneste to døgn omkommet i ulykker, der skyldes den voldsomme regn, der skyller ned over det nordlige Indien.

Det betyder, at det samlede dødstal siden torsdag nu er oppe på 70, siger en talsmand for katastrofeberedskabet i delstaten Uttar Pradesh søndag eftermiddag dansk tid. 77 mennesker er kommet til skade i uvejret, tilføjer talsmanden.

De fleste af ofrene blev dræbt, fordi tagene eller murene på deres huse kollapsede.

I Myanmar, der ligger sydøst for den indiske delstat, har uvejret ligeledes kostet liv.

I forskellige dele af landet er mindst ti mennesker døde, mens 54.000 andre er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af det voldsomme regnvejr, der har skabt store oversvømmelser.

Det oplyser en embedsmand i Myanmars socialministerium til nyhedsbureauet AFP.

I de værst ramte områder måtte indbyggerne hentes af redningsmandskab i både. Andre steder går indbyggerne i vand til livet og med børnene på skuldrene.

Mange steder har myndighederne givet ordre til, at indbyggerne skal forlade deres hjem. I den sydlige, østlige og centrale del af Myanmar er der etableret i alt 163 midlertidige lejre for de fordrevne.

- Der er normalt oversvømmelser, men ikke som i år. Dette år er det værste nogensinde, siger Myint Myint Than, som er en af de mange hundrede, der har fået plads på et nødherberg i Bago-regionen.

Myanmar er et af de lande i verden, der er mest udsat for ekstremt vejr.

Den monsunregn, der nu falder over landet, er den samme, som tidligere på ugen skabte store oversvømmelser i Laos. Her er over 1100 mennesker stadig savnet.

Meteorologerne i Indien forudsiger, at de massive regnskyl vil fortsætte i de næste tre dage.

/ritzau/dpa

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her